Træningsfysiologerne Bygger Dominante Atleter
Træningsfysiologernes konsulenter er specialister i udvikling af sportsspecifikke træningsprogrammer for atleter med henblik på at forbedre deres præstationsevne og forebygge eventuelle skader. Træningsfysiologerne består af eksperter inden for fysisk træning, hvilket gør os i stand til at vejlede i og designe effektive træningsrutiner med henblik på at maksimere præstationsevne og samtidig forebygge skader. Dette gøres naturligvis ud fra individuelle hensyn, da ikke to udøvere er ens. Sportspecifik træning er designet specielt for idrætsudøvere der søger en kompetitiv fordel i forhold til deres konkurrenter.
Ved alle vores programmer arbejdes der specifikt på følgende komponenter:

"TESTIMONIAL”
Jon Busch, The Columbus Crew
Sportsspecifik træning
Hos Træningsfysiologerne fokuserer vi på at opbygge bedre atleter, ikke at fungere som trænere inden for en given sport. Vi tilrettelægger træningen, så den enkelte udøver får mulighed for at realisere sit fulde potentiale og konkurrere på et højere niveau.
Træningsfysiologernes filosofi er centreret omkring at tilbyde professionel rådgivning på baggrund af videnskabeligt baserede træningsprogrammer og hjælpe med hensigtsmæssig udførelse heraf.I kapløbet om at blive den absolut bedste indenfor sin pågældende idrætsgren forskes meget i, hvordan den optimale træning sammensættes og doseres, for at udøveren kan toppe på det hensigtsmæssige tidspunkt og undgå skader. I nutidens elitesport er det ikke længere nok bare at gøre, som man altid har gjort. Eftersom marginaler adskiller vinder og taber er koblingen mellem fysiologisk indsigt og praktisk planlægning blevet uhyre essentiel for at opnå det, som det virkelig drejer sig om –at komme til at stå øverst på podiet med laurbærkransen omkring halsen! Kort sagt handler det om, at optimere tiden man bruger på teknisk og fysisk træning, på baggrund af såvel teoretisk viden som praktisk erfaring. Ved at systematisere træningen efter metoder, der videnskabeligt har bevist effekt, optimerer man muligheden for at opnå succes.
Sportsspecifik træning hos Træningsfysiologerne designes på baggrund af en arbejdskravsanalyse for den aktuelle sportsgren. Arbejdskravsanalysen er et redskab, der anvendes i træningsplanlægningen, eftersom denne beskriver, hvilke unikke krav sporten stiller til udøveren. Kapacitetsanalysen, der er en del af arbejdskravsanalysen udarbejdes på baggrund af tests og målinger udført på de atleter der skal trænes. Ved at sammenholde arbejdskravs- og kapacitetsanalyse vurderes stærke og svage parametre med henblik på at sætte effektivt ind. Såfremt den specifikke idræt indeholder væsentlige tekniske og taktiske elementer inviteres den daglige træner med i en dialog. De fysiske tests udføres for at danne overblik over udøverens udgangsniveau, men bruges ligeledes løbende til at se effekten af den udførte træning med henblik på yderligere optimering.